Af Maria Fahmy
Den egyptiske bestseller forfatter, Alaa al Aswani, kendt i Danmark for sin bog Yacoubians Hus (Læs mere) sendte sidste år sin roman Chicago på gaden. Al Dostour - den mest vovede af landets nye uafhængige aviser - bragte romanen som føljeton i avisens litteratur sektion, og gjorde den derved tilgængelig for et bredt publikum. Det skabte røre. Chicago er på blot et år trykt i fire oplag, og den er for nyligt udkommet på engelsk.
Chicago er på alle måder et kontroversielt bidrag til moderne arabisk litteratur.
Politik, religion og sex – de tre mest tabuiserede emner i den arabiske verden– er de centrale temaer hvoromkring handlingen og forfatterens budskaber kredser. Når man har vendt den sidste side i Chicago, er man ikke i tvivl om, at Aswani er stærkt indigneret. Selvom om Aswani behandler politik og religion hudløst ærligt og kritisk, så er det først og fremmest mængden af eksplicit sex, der har overrasket og skabt røre. Både Aswani og chefredaktøren for avisen Al Dostour, har modtaget dødstrusler fra fortørnede læsere, som har følt sig provokerede over de detaljerede seksuelle beskrivelser som historien indeholder.
Romanen udspiller sig i Chicago, hvor man som læser følger en række egyptiske personer som har forladt deres hjemland til fordel for en tilværelse i Amerika. Chicago er en sammenblanding af en række forskellige historier, og det er egentligt op til læseren selv at vurdere hvad der udgøre historiens hovedplot. Aswani mener selv, at historiens hovedplot er det, der omhandler et statsbesøg fra den egyptiske præsident til Chicago, og mødet mellem præsidenten og de egyptiske landsmænd der er bosat i byen. Det fængende ved Chicago er kompleksiteten af de egyptiske personer som man som læser introduceres for, og måden hvorpå de håndterer livet udenfor deres hjemland. Spørgsmålet om identitet gennemsyrer bogens handling, og de læsere der som jeg kender til det at være del af to kulturer, vil uden tvivl mange gange nikke genkendende til de tanker og refleksioner, som Aswanis personer gør sig. Ikke mindst den måde hvorpå personerne på hver deres måde håndterer disse identitetsproblematikker er gribende og til tider også sørgelig.
Det forbudte forhold
Den første person som Aswani introducerer læseren for, er Shaimaa Muhammadi. Shaimaa er en ung veluddannet egyptisk kvinde fra provinsbyen Tanta. Shaimaa kommer fra en beskeden familie, hvor begreber som ære og skam er centrale dele af opdragelsen fra barn til kvinde. I en alder af tredive er Shaimaa fortsat ugift, og det er der flere grunde til. For det første har Shaimaa viet sit liv til studierne og sit job som tutor ved universitetet i Tanta, og for det andet besidder hun ikke "forførelsens kunst", som forfatteren kalder det, og hun er derfor ude af stand til at fange mændenes opmærksomhed. Aswani forklarer i øvrigt, at arabiske mænd normalt ikke vil være interesseret i kvinder som Shaimaa, da de fortrækker at gifte sig med kvinder der er lavere uddannet end dem selv, for på den måde at kunne dominere forholdet.
Shaimaa ender i Chicago, da hun tildeles et ph.d. stipendiat ved University of Illinois. På universitetets kollegium møder hun den egyptiske medstuderende Tarek, som hun forelsker sig hovedkuls i. Tarek tilhører en højere socialklasse end Shaimaa, men har hele sit liv haft et anstrengt forhold til kvinder, som han mest af alt kender fra de pornofilm som han er afhængig af. Tilværelsen væk fra familien og de vante rammer, samt hendes forelskelse i Tarek, sætter nye tanker i gang i Shaimaa, og hun påbegynder hurtigt derefter en indre rejse som vender op og ned på de moralbegreber, som hun er vokset op med, hvilket gør at hendes liv tager en yderst uventet drejning. Også Tareks liv tager en uventet drejning da han forelsker i Shaimaa. De indleder et kompliceret seksuelt forhold befængt med skyld og skamfølelse. Shaimaa har svært ved at acceptere at hun har sex udenfor ægteskabet, hvorimod Tarek ikke er i stand til at abstrahere fra at de tilhører to forskellige sociale klasser, og at han derfor ifølge de sociale normer ikke bør indlede et forhold til hende.
Shaimaa er en yderst interessant skikkelse, fordi man som læser har svært ved at føle andet end sympati for hende, og det på trods af at hun bryder med det egyptisk samfunds sociale og religiøse normer.
Forholdet mellem Shaimaa og Tarek er en central del af historien i Chicago, og Aswani sætter igennem forholdet fokus på klasseskel, undertrykt seksualitet, hykleri og ikke mindst på hvordan egypterne, når de ønsker det, formår at genfortolke religionen og de religiøse skrifter på en måde der tjener deres interesser og retfærdiggør deres handlinger.
For og imod det egyptiske styre
Bogens hovedperson og helt er den politisk aktivist Nagi, som også ender i Chicago som ph.d. studerende. Nagi er livsnyderen, som værtsætter både vin og kvinder. Han er patriot til fingerspidserne og har gennem sit studenterliv i Cairo flere gange været i direkte konfrontation med det egyptiske regimes sikkerhedsapparat. Nagi får en jødisk kæreste, Wendy, i Chicago, og deres forhold møder mange udfordringer - ikke mindst Wendys jødiske ekskæreste har svært ved at acceptere forholdet mellem en jødisk kvinde og en muslimsk mand. Da Nagi ankommer til Chicago, er den egyptiske ambassade i USA allerede informeret om hans politiske aktivisme, og han sættes derfor under nøje granskning af den egyptiske efterretningsagent Safwat Shakir, som er tilknyttet den egyptiske ambassade i USA med det formål at holde øje med egyptere i USA.
Umiddelbart efter at Nagi ankommer til Chicago ender han i et stort skænderi med professoren Karam Doss, som underviser på universitet hvor Nagi studerer. Doss er kopter og har været bosat i USA i over 30 år. Doss og Nagi inviteres til middag hos en fælles bekendt hvor der ikke spares på vinen, og i deres fuldskab ender de i en ophedet diskussion om det koptiske mindretals position i Egypten. Doss fastholder at kopterne er forfulgt i Egypten, hvorimod Nagi er af en anden mening. Han siger således: "alle egyptere er forfulgt, regimet i Egypten er despotisk og korrupt og det forfølger alle egyptere, muslimer såvel som kristne. Selvfølgelig er der tilfælde af fanatisme her og der, men de konstituerer efter min mening ikke et fænomen. Religiøs forfølgelse er et direkte resultat af politisk undertrykkelse. Alle Egyptere diskrimineres, hvis de ikke er medlemmer af de regerende parti".
Det viser sig senere hen at Doss i sin tid valgte at forlade Egypten, fordi han blev nægtet en forfremmelse alene af den grund af at han var kopter. Doss og Nagi bliver tætte venner, og de finder hurtigt ud af, at de deler deres bekymring for Egypten og at de er fælles om deres sorg og utilfredshed over den situation, som landet befinder sig i. De to venner beslutter derfor i fællesskab at mobilisere de egyptere, der er bosat i Chicago, mod præsidentens besøg.
Danana er endnu en egyptisk ph.d. studerende – dog ikke en særlig succesrig en af slagsen. Han er leder af foreningen af egyptiske studerende i USA og bruger langt størstedelen af sin tid på at udspionere de egyptiske studerende og informerer sikkerhedsagenten Safwat Shakir om deres gøren og laden. Danana og Safwat Shakir er portrætterede som regimets skrupelløse og amoralske mænd. Det er som belønning for tro tjeneste at Shakir udstationeres ved ambassaden, og det viser sig at denne tro tjeneste blandt andet indbefatter tortur af fængslede islamister. Særligt har han gjort sig fortjent ved at indføre en forhørsmetode hvor forhørslederen forgriber sig på de indsattes koner og mødre for øjnene af dem, så de tilstår med det samme, og uden de afslørende mén fra tortur.
Danana tager på et tidspunkt til Egypten på ferie for at gifte sig, og vender derefter tilbage til USA med sin nye hustru Marwa, som kommer fra en mere velstående familie. Forholdet mellem Danana og Marwa bliver hurtigt meget dårligt, og ikke mindst igennem det forhold formår Aswani at illustrere hvordan religionen misbruges til at undertrykke og underkue, ikke mindst i forholdet mellem kønnene. Danana bruger gang på gang religionen og de religiøse skrifter selektivt til at tvinge sin kone til at underlægge sig hans vilje. Han formår ikke mindst at tvinge hende til sex ved at sige til hende at gud vil straffe hende, hvis hun forbyder ham hans ret. Hvorefter at hun anlægger en strategi der går på at hun forestiller sig at han er en kendt skuespiller eller sanger, hver gang han nærmer sig hende.
De gamle emigranter
De to sidste egyptiske personer man møder i bogen er Ra'fat Thabit og Mohammed Salah. De er ligesom Karam Doss ansatte på universitetet i Illinois. Thabit og Salah er begge amerikansk gift, og det er primært gennem deres historie, at Aswani udforsker og borer i de udfordringer der er forbundet med at være splittet mellem to kulturer. Selv om de to mænd er velfungerende og velintegrerede i det amerikanske samfund, kæmper de begge på hver deres måde med deres identitet. Deres identitetskriser ligger dybt begravet og kommer kun op til overfladen, da de møder udfordringer i deres privatliv.
For Thabit opstår identitetskrisen, da hans datter Sarah beslutter sig for at flytte hjemmefra for at flytte sammen med sin fiasko af en kæreste. Thabit reagerer yderst voldsomt på denne begivenhed og ikke mindst hans forhold til hans kone påvirkes. Han føler at han står alene, og han føler sig fremmedgjort fra sin kone, som har lettere ved at acceptere datterens valg. Det går op for Thabit, at han på trods af at have levet et velfungerende liv i USA, ikke har været i stand til at frigøre sig fra sin egyptisk kultur, eller i det mindst forene de to kulture.
Også Salah ender i en identitetskrise, som åbner op for en underlæggende længsel mod at genforenes med sit hjemland, barndomsvennerne og ikke mindst ungdomskæresten. I et meget gribende kapitel går Salah i al hemmelighed fra sin amerikanske kone, ned i husets kælder hvor han finder en gammel kuffert frem, som indeholder det tøj han havde på, den dag han forlod Egypten tredive år tidligere. Salah finder tøjet frem, tager det på - på trods af at det er blevet flere størrelser for småt - og sætter sig til at mindes sit tidligere liv i Egypten. Han begynder at gentage dette aften efter aften, og han fjerner sig i processen mere og mere fra sin amerikanske kone og tilværelse. En af aftenerne finder Salah mod til at finde en gammel telefonbog frem og begynder at kontakt gamle venner og ikke mindst ungdomskæresten i Egypten. Salahs længsel udkrystalliserer den sorg og længsel, der fylder mange immigranter, selv hvis de lever et velfungerende liv i et nyt hjemland.
Aswani har med Chicago formået af lave en meget ærlig, men også kritisk skildring af "egypteren" og det egyptiske samfund. Han blev fornyligt spurgt, om han ikke vare gået for langt med de sexscener der i bogen, og om dette ikke strider imod det egyptiske samfunds normer og værdier. Han svarede at han før bogen blev publicerede ønskede at lave en stikprøve på, hvordan læserne ville forholde sig til sexscenerne. Han bad derfor tyve egyptiske mænd og tyve egyptiske kvinder læse bogen, og give ham deres mening, om netop mængden af sex. Det viste sig at nitten ud af de tyve kvinder ikke fandt bogen stødende. Af mændene svarede de femten, at de ikke mente at det var for meget. De resterende fem fandt at der var for meget sex i romanen, men havde ikke noget imod at læse den, de ville dog ikke tillade deres søstre, ægtefælder eller døtre at læse romanen. De fem mænds svar illustrer på mange måder egypternes komplicerede forhold til sex, og det må man sige, at Aswani med sin bog har formådet at stille skarpt på.
