Den nye krise om en tegning af Muhammad

 

17 danske avisers genoptryk af Kurt Vestergaards tegning af Muhammad den 13 februar 2008 har vakt stor debat i de arabiske medier. Det skyldes naturligvis det store oprør, der fandt sted i januar-februar 2006 som en forsinket reaktion på publikationen af denne og 10 andre tegninger i Jyllandsposten i september 2005.

 

De første dage blev publikationen simpelthen dækket som en nyhedshistorie i de internationale arabiske og de lokale egyptiske aviser. Udover selve publikationen har man dækket reaktionen fra Shaykhen for al-Azhar universitetet, TV-prædikanten Yusuf al-Qaradawi og enkelte andre personligheder, foruden de demonstrationer der har været lokalt (den 15 og 20 februar), og et møde mellem det egyptiske udenrigsministerium og den danske ambassadør. Den 24 februar debatterede det egyptiske parlament sagen, og parlamentsformand Fathi Surur erklærede, at Egypten ville undersøge mulighederne for at rejse en sag imod Danmark ved den Internationale Domstol.

  

Selv om aviserne har rapporteret om anholdelsen af tre mænd i Århus, som ifølge Politiets Efterretningstjeneste havde fremskredne planer om mord på Kurt Vestergaard, er det ikke alle der har nævnt, at det er avisernes begrundelse for publikationen. Medier som al-Sharq al-Awsat, al-Hayat og Islam Online har imidlertid givet denne historie nogen plads, inklusive udvisningen af to af de arresterede uden at de kommer for en dommer. Til gengæld har næsten samtlige medier forbundet publikationen med de optøjer og brandstiftelser, der har hærget Danmark siden den 11 februar; de beskrives som forårsaget af landets muslimske befolkning, og læseren må få indtryk af at det sker i protest mod publikationen.

 

Avisernes opinionssider begyndte først at tage emnet op i den følgende weekend. De rummede for størstedelen angreb på avisernes beslutning som en overdreven og uklog reaktion, og i manges øjne også en ulovlig racistisk reaktion. Man fæstnede sig ved, at det var kendt for alle, at tegningerne var fornærmende og konkluderer, at publikationen var en bevidst provokation. Mange understreger, at muslimerne ikke må reagere med vold – idet de både tænker på de voldelige demonstrationer og afbrændinger i 2006, og på hvad der skete i Danmark i den samme uge. Et sigende eksempel på denne linie er Abd al-Rahman Rashid, chefredaktør på Sharq al-Awsat, og sædvanligvis Vestens forsvarer i den arabiske presse.  Se oversættelse

   

To aviser har dog taget sagen op som opinion fra begyndelsen. Det er dels den uafhængige nationalistiske ugeavis al-Osboa (”Ugen”), hvis chefredaktør Mustafa Bakri også i 2006 førte an i fordømmelserne af Danmark. I en helsides artikel på forsiden angreb han publikationen og kædede den sammen med andre eksempler på, hvad han ser som den massive europæiske islamofobi og dobbelte standarder, når det kommer til respekt for mindretal og mediers frihed.  Se oversættelse

 

Den anden avis der straks lagde en redaktionel linie var dagbladet Rose al-Yusuf, den mest aggressive statsejede avis, der opfatter kritikere af styret som landssvigere . Den benyttede lejligheden til at gøre op med sine sædvanlige fjender, nemlig de egyptiske menneskerettighedsorganisationer og deres evindelige kritik af tortur og overgreb i landet.  Se oversættelse   

 

”Den nye krise” har også været emnet for en række TV-programmer. Al-Jazeera debatterede den allerede den 14 februar i ”Bag nyhederne”, og de mest sete debatprogrammer i Egypten, ”al-bait baitak” og ”al-Qahira al-Yaum” havde den på programmet de følgende dage. Hver gang mindedes man reaktionen i 2006 og diskuterede muligheden og nytten (eller det nyttesløse) ved en boykot, ligesom man diskuterede muligheden for at rejse sagen juridisk og hvad muslimsk pres på internationale organisationer eventuelt ville kunne udrette. Det er imidlertid værd at bemærke, at programmernes værter (særligt den berømte Amr Adib) forholdt sig langt mere roligt til emnet end da de diskuterede det for to år siden; det var et spørgsmål, man diskuterede, ikke en kamp, man kæmpede. Og selv om ingen udtrykte den store forståelse for genudgivelsen af tegningerne, var der også folk i studiet der mente, at man måtte lade det passere og hellere finde bedre måder at indgå i dialog med Vesten. Særligt al-Jazeera, den nyhedskanal med langt den største seerskare, har foreløbigt ikke forfulgt sagen nær så aggressive, som den gjorde i 2006.