Tre unge hip hop klædte mænd står på scenen med hvide kalotter på hovedet. Takbir råber de ind i deres mikrofoner, hvorefter publikum kvitterer med et rungende Alluhu Akbar, Gud er stor. Vi er til koncert i Cairo. De unge mænd på scenen danner tilsammen gruppen Native Deen ("indfødt" religion), og de er denne aften i Cairo for at underholde og forkynde, på en og samme gang. Native Deen er del af den moderne Islamiske forkyndelseskultur, som i disse år er i kraftigt vækst.
De tre venner Abdul Malik, Joshua, og Naem er afroamerikanske muslimer, og de er tydeligt inspireret af den afroamerikanske hip hop kultur, både hvad angår musik og tøjstil. De dannede for syv år siden gruppen Native Deen med det formål at viderebringe et religiøst budskab gennem deres rap musik. Gruppen har forklaret, at de finder inspiration i koranens moral og retningslinier.
Teksterne de synger viser tydeligt, at det centrale for gruppen er udbredelsen af islams lære og efterlevelsen af de religiøse forskrifter. Gruppens mission går i sin enkelhed ud på at inspirere unge muslimer til at leve et bedre liv og være bedre muslimer. Tolerance, forståelse og opretholdelse af religiøs og kulturel identitet er det, der er i fokus.
Det er ikke kun teksterne der indikerer at gruppen ønsker at sprede et religiøst budskab, også deres bevidste fravalg af visse instrumenter vidner om dette. Gruppen benytter sig kun af slaginstrumenter, og der indgår ingen blæse - eller strengeinstrumenter. Nogle muslimer mener at der er et religiøst forbud mod at anvende denne form for instrumenter, og gruppen har derfor valgt at undlade dem. Denne form for Islamisk forkyndelsesmusik, har i de sidste par år haft kraftigt vind i sejlene, og har absolut vundet sig vej ind i de arabiske hjerter. Sangeren Sami Youssef, som må siges at være det største navn indenfor genren, blev i 2003 verdensberømt for sit album Al Mu'allim (læreren), som solgte over en million eksemplar, hvilket er et ganske imponerende salgstal.
Arabisk med amerikansk accent
Native Deen's primære lytterskare findes blandt unge muslimer i USA og England. Det er de unge muslimer, der befinder sig udenfor ummaen og som således lettere kan ledes på afveje og i fordærv, som er gruppens primære målgruppe. Nogle af teksterne tager derfor emner og op som ikke er relevante for unge arabere. I en af teksterne opfordres unge piger til at lade være med at klæde sig udfordrende, og undgå førægteskabelige forhold for ikke at ende som enlige mødre. Det er et stort problem i de amerikanske ghettomiljøer, men ikke i den arabiske verden.
Den indignation og trodsighed, som kendertegner hip hop kulturen, er let at spore i Native Deen's tekster. Et gennemgående tema i mange af sangene er religiøs stolthed og det fremstår tydeligt, at gruppen ønsker at minde deres lyttere om at de skal være stolte af deres muslimske rødder, og af at de er en del af den islamiske umma. I en af deres sange synger de for eksempel: " You are part of this umma so dont assimilate".
Native Deen kan på mange måder sammenlignes med den danske gruppe Outlandish, ikke mindst indignationen og trodsigheden er den samme, og begge grupper gøre meget ud af at opfordre deres lyttere til at være stolte af deres rødder.
Når man ser Native Deen optræde og hører deres musik, virker de mest af alt som et bevidst forsøg på "empowerment" af unge muslimer, på samme vis som hip hoppen da den kom frem var en form for "empowerment " af afroamerikanske unge i de amerikanske ghettoer.
Intet tyder på at gruppen selv har nogen tilknytning eller forbindelse til den Arabiske Verden hvor ummaen udspringer fra. Et af gruppe medlemmerne har i en kort periode studeret arabisk på det amerikanske universitet i Cairo, men dette virker dog som den eneste forbindelse. De få arabiske ord der indgår i gruppens tekster, udtales med kraftig amerikansk accent, og intet tyder på at gruppen behersker ummaens og koranens sprog.
Religion eller politik.
Der er ingen tvivl om at gruppen bevidst blander det religiøse med det politiske.
Under koncerten i Cairo blev to små børn løftet op på scenen for at synge og spille sammen med gruppen. Som de stod på scenen blev de spurgt om deres navne, og da drengen svarede at han hed Osama, udbrød en af sangerne "Wow ! Some people are looking for you, young Muslim brother".
Et af de numre der blev spillet ved koncerten, omhandlede den måde hvorpå Islam siden 11. september er blevet portrætteret i de vestlige medier. Det var særligt her, de sang at man som muslim skulle være stolt og gå med løftet pande
Native Deen har de seneste par år afholdt koncerter i en række muslimske lande, og har blandt andet været på tourné i Dubai, Tyrkiet, Israel og de palæstinensiske områder. Denne turne, men også koncerten i Cairo, var finansieret af det amerikanske udenrigsministerium. Det er tydeligt at gruppen med sit tolerance budskab kan bruges mod religiøs radikalisering, hvilket har stor appel hos mange - ikke mindst amerikanerne. Native Deen bruges derfor politisk, både mod radikalisering men også mod de stærkt anti-amerikanske følelser som i dag karakteriserer mange veluddannede unge arabere. Man forsøger således at bruge gruppen til at bygge bro til disse unge og overbevise dem om, at man i USA kan leve succesrigt og ugeneret som muslim.
Hvorvidt det lykkes Native Deen at slå igennem i den arabiske verden i samme grad som det er lykkes dem i USA og England er ikke til at sige. Ved koncerten i Cairo virkede det dog som om, at genren og formen ramte ved siden af, og ikke formåede at fange de egyptiske unges interesse. For gruppen selv må det også være lidt af en balanceakt at rappe Islamisk trods og stolthed som del af en amerikansk public diplomacy strategi.
