Er der noget, egypterne ikke bryder sig om, så er det at blive sammenlignet med deres arabiske naboer og at sammenligningen falder ud til naboernes fordel. Sådan har det været indtil fornyeligt, når emnet er faldet på kvindelige dommere. Dem har man haft i for eksempel Syrien og Irak, men ikke i Egypten. Nu kan egypterne dog igen gå med oprejst pande. Den 14. marts 2007 udnævnte Egyptens øverste rets - råd (supreme judicial council) 31 kvindelige dommere.
For en, der som jeg, jævnligt besøger Egypten, er der sjældent de store fremskridt at mærke fra gang til gang. Specielt når det drejer om kønnenes ligestilling kan det være svært at få øje på fremskridt; jeg er ikke uvant med at forlade Egypten med en følelse af, at det går i den forkerte retning. Denne gang er der dog et sket et reelt fremskridt. Efter en årelang kamp imellem landets progressive og reaktionære kræfter, er 31 kvindelige jurister blevet udnævnt til dommere. Kvinderettighedsforkæmper, civil samfundsorganisationer og progressive jurister har derved vundet en brav kamp som de længe har kæmpet mod konservative kræfter i justitssektoren og det egyptiske samfund som helhed.
Den 10. april blev 30 af disse kvinder indviet som dommere ved en officiel ceremoni i Cairo, og med det blev en længe ventet milepæl inden for den egyptiske justitssektor sat. Egypten var frem til marts i år langt bagud i forhold til andre arabiske lande, når det kom til spørgsmålet om kvindelige dommere. En del arabiske lande har længe kunne bryste sig med kvindelige dommere, heriblandt Marokko, Libyen, Tunesien, Sudan, Syrien, Jordan, Algeriet, Yemen, Libanon og Irak. Der har på intet tidspunkt været nogen egyptisk lovgivning mod kvindelige dommere, men kvindelig jurister, som tidligere har søgt om at blive udnævnt som dommere, er blevet afvist.
Der har indtil udnævnelsen i marts kun været én enkel kvindelig dommer at finde i det egyptiske retssystem. I et præsidentielt dekret fra 2003 blev Tahani al Gabali udnævnt som dommer ved Egyptens forfatningsdomstol. Udnævnelsen af Tahani al Gabali blev på samme vis som den seneste udnævnelse ledsaget af kritik fra dele af det egyptiske samfund. Al Gabalis virke som dommer har dog været noget mindre kontroversiel, idet forfatningsdomstolen, udelukkende behandler sager om, hvorvidt udstedte love er i overensstemmelse med grundloven. Den seneste udnævnelse har været genstand for en større offentlig debat, fordi de nyudnævnte dommere skal dømme i civilretssager, hvor de stridende parter er jævne mennesker, som altså må acceptere at blive dømt af en kvinde.
Selvom udnævnelsen af de kvindelige dommere på mange måder er et stort og vigtigt skridt på vejen mod øget ligestilling i den egyptiske justitssektor og samfundet som helhed, er der fortsat langvej at gå. De nyudnævnte kvindelige dommere vil indtil videre kun få tildelt civilretssager og vil ikke være bemyndiget til at dømme i strafferetssager. Den fremlagte begrundelse for dette har været, at det vil være upassende for kvinder at dømme i strafferetssager, idet disse kan omfatte mord og voldtægt, hvilket vil være for belastende og dermed uegnet for de kvindelige dommere. Dette forbehold er blevet stærkt kritiseret og blevet anklaget for at være kønsdiskriminerende. Kritikerne påpeger at denne kønsdiskrimination ikke blot er i modstrid med de internationale menneskerettighedskonventioner, som Egypten har ratificeret og dermed er bundet af, men også den egyptiske forfatning, som forbyder alle former for diskrimination deriblandt kønsdiskrimination.
Modviljen mod kvindelige dommere
Den officielle religiøse etablissement repræsenteret ved Egyptens stor mufti Sheik Ali Gomaa, som på vegne af staten har til opgave at udstede religiøse fatwa’er , har tilkendegivet, at kvindelige dommere ikke er i modstrid med islamisk praksis, og at der derfor ingen religiøs hindring er for at udnævne kvindelige dommere. Det er dog ikke alle der har været lige positive overfor denne nye udvikling, og der har i debatten været et væld af religiøst funderede meninger og argumenter fremme om, hvorfor det er uhensigtsmæssigt at have kvindelige dommer.
En parlamentariker ved navn Mohammed al - Omda - valgt til parlamentet for det liberale og relativt ny etablerede Al Ghad party - anlagde umiddelbart efter udnævnelsen af de kvindelige dommere en retssag mod justitsministeriet med den begrundelse, at udnævnelsen var i modstrid med den islamiske Sharia. Al - Omda gav udtryk for, at de der støtter udnævnelsen af kvindelige dommere er afsporede og påvirkede af vestlige værdier. Hans modstand mod de kvindelige dommer bunder i at han mener ar stillingen som dommer vil være for belastende for en kvinde, i det at arbejdsbyrden kan betyde at kvinden kan være nødsaget til at arbejde på sagerne uden for arbejdstiden, og at det derudover kan blive nødvendigt for dem at skulle rejse landet rundt for at kunne fuldføre arbejdet.
Sagen mod justitsministeriet ligger på nuværende tidspunkt hos den administrative domstol, der som del af sagsbehandlingen har anmodet Det Islamiske Forskningsakademi om at vurdere hvorvidt de kvindelige dommere er i modstrid med Sharia. Det Islamiske Forskningsakademi er tilknyttet Al-Azhar universitetet og har til opgave at vurdere nutidige fænomener fra et islamisk synspunkt. I og med at Det Islamiske Forskningsakademi tæller hen ved 50 lærde har der været en række modstridende meldinger i forhold til denne konkrete sag. Al-Azhar universitetets Sheik, Mohammed Sayed al-Tantawi, der er fastsiddende i Forskningsakademiet har tidligere givet udtryk for, at kvindelige dommere ikke er i modstrid med den islamiske Sharia. Et medlem af Forskningsakademi ved navnet Abdel Fattah al-Sheikh har sagt, han godt kan støtte, at kvinder dømmer i civilretssager, men at det er uacceptabelt at have kvindelige dommere, når det gælder strafferetssager. Han begrunder dette med, at kvinder af natur er meget emotionelle og sentimentale, hvilket vil forhindre dem i at træffe retmæssige beslutninger
Det muslimske broderskab, som sidder på godt 20 procent af pladserne, i parlamentet, har valgt at anlægge en meget afventende position i forhold til de kvindelige dommere, og siger at de afventer udmeldingen fra Det Islamiske Forskningsakademi. Denne afventende position kan måske forklares ved, at Broderskabet ønsker at se, hvordan udnævnelsen vil blive modtaget i samfundet, for ikke senere at blive beskyldt for at have reaktionære og kvindefjendske holdninger.
Der har også været kritikere at finde blandt de mandlige dommere, som har set modvilligt på, at de i fremtiden skal dele deres erhverv med kvinder. Yehia Ragheb Dakrouri formand for landsretsdommernes klub, har for eksempel udtalt, at kvindelige dommere er i modstrid med islamisk Sharia. Formanden begrunder det med, at de kvindelige dommere vil være nødsaget til at mødes med mandlige kollegaer bag lukkede døre.
Det bør nævnes, at det ikke kun har været religiøse kræfter og mænd, der gennem årene har set modvilligt på idéen om at udnævne kvindelige dommere. I en undersøgelse fortaget af en egyptisk civilsamfunds organisation tilbage i 1997 viste det sig, at den største modvilje kom fra egyptiske kvinder. Undersøgelsen viste, at de adspurgte kvinder mente, at deres medsøstre ville være for sensitive og delikate til på tilfredsstillende vis at udfylde rollen som dommere. Dette er en klar indikation på, at det i en arabisk kontekst ikke nødvendigvis er autoritære magthavere der står i vejen for og bremser reform og ligestillings tiltag, men til tider snarere befolkningerne selv.
Internationale aktører
Udnævnelsen af de kvindelig dommere er ikke gået ubemærket hen på internationalt plan, og flere internationale menneskerettighedsorganisationer og globale civilsamfundsorganisationer som beskæftiger sig med retssektorreformer, har været hurtige til at rose Egypten for dette vigtige fremskridt. De har dog samtidigt gjort opmærksom på, at Egypten for at leve op til sine internationale forpligtelser (som de er stadfæstet i det internationale konventioner), må tage skridtet videre og tillade de kvindelige dommere at dømme i strafferetssager, for derfor at sikre fuld ligestilling.
Udenlandske udviklingsorganisationer som opererer i Egypten er ligeledes blevet opmærksomme på de kvindelige dommere. Den amerikanske organisation AMIDEAST, som udfører kapacitetsopbygning og træning for udvalgte målgrupper, var hurtigt ude med et træningsseminar for de kvindelige dommere. Formålet med træningsforløbet var at give dem mulighed for at udveksle erfaringer med kvindelig dommere fra Marokko for derved at give dem indblik i de udfordringer, de kan forvente at møde i deres virke som dommere, fra kollegaer, advokater og samfundet som helhed.
Det Dansk Egyptiske Dialog Institut vil inden længe afholde en studietur til Danmark for egyptiske dommere, med det formål at give dem et indblik i den danske justitssektor. Turen har været planlagt før udnævnelsen af de kvindelige dommere, men de kvindelige dommere vil om muligt være repræsenteret på turen, så de kan få mulighed for at drage nytte af de erfaringer, der ligger i den danske retssektor og hos domstolene.
Maria Fahmy
