Men leder man, kan man sagtens finde krisen. F.eks. på mure og biler. Der er stadig stickers mange steder, f.eks. den, der skammer folk ud ved at sige: ”Hvis du ikke vil komme profeten til undsætning nu, hvornår så?” Og der er også butikker der holder stand; jeg kan stadig ikke længere købe dansk smør i min lokale butik (som havde det tidligere), og i en vekslebod i nærheden kan man ikke længere veksle danske og norske kroner.
Da jeg i foråret var med en gruppe danske journalister på besøg i en lille landsby et par timer op ad Nilen, var den stadig plastret til med opfordringer til boykot af danske produkter. Jeg spekulerede på, om der overhovedet havde været nogen som helst danske varer at boykotte sidste år. Formentligt var vores gruppe det første danske produkt, det overhovedet kunne boykotte, men det gjorde de ikke. Vi blev vist til borgmesterens hus, og alle var nysgerrige og venlige.
Det hænder også, at en egypter, man falder i snak med, stivner, når han hører, man kommer fra Danmark. Mange lader til at være ligeglade, nogle forsikrer om, at egypterne kan lide alle folk, men enkelte vil gerne have en forklaring.