Det er ramadanmåned, og det både ses og mærkes i Cairos gadebillede. At være i denne millionby under ramadanen er på mange måder en unik oplevelse. Ofte støder man på folk i andre arabiske lande, som drømmer om at opleve byen under ramadanen, mens andre der har prøvet det, fortæller at ramadanatmosfæren i Cairo ikke kan sammenlignes med nogen anden arabisk by. I Cairo gennemsyrer fejringen af den hellige måned nemlig alle livets aspekter.
Allerede før måneden starter, simrer byen af forventningsglæde og forberedelser. Gader og stræder pyntes med farvede lyskæder og de traditionelle ramadan lygter, fawanis ramadan, hvilket lægger et hyggeligt og festligt skær over byen. I dagene umiddelbart før påbegyndelsen af måneden, stiger forbruget drastisk, da der købes ind til de store familie Iftar (fastebrud), der finder sted i månedens første dage. De afløses siden hen af fastebrud både udenfor og indenfor hjemmet i selskab med venner og bekendte. For mange egyptere er ramadanen en økonomisk belastning, og specielt i år, hvor ramadanen er faldet sammen med skolestarten - som i sig selv belaster mange familier – har mange beklaget sig. Dette i en sådan grad, at det inden ramadanen blev diskuteret, hvorvidt det ville være muligt at udskyde skolestarten i en uge eller to – uden at det dog i sidste ende blev sådan. Egypternes glæde over månedens kommen formår alligevel på overraskende vis at overskygge de økonomiske kvaler, der følger med.
Allerede om morgenen, når alle er på vej på arbejde, mærker man, at det er ramadan. Den arabiske pop musik, der normalt plejer at blæse ud af bilerne, skiftes under ramadanen ud med koran recitationer og religiøse prædikener. Mange egyptere bruger måneden til fordybelse og øget spiritualitet og forsøger på forskellige vis at tilnærme sig Gud – ikke mindst gennem velgørenhed. De mest religiøse vælger under ramadanen at læse hele koranen, og oftere end ellers ser man folk i busser og taxaer, der med hviskende stemme recitere koranen for sig selv.
Arbejdsdagen mærkes i høj grad af, at det er ramadan. Mange møder på arbejde senere end normalt og går tidligere, end de ellers ville. I år, hvor fasten brydes ved sekstiden, forlader de fleste deres arbejdsplads allerede tidligt på eftermiddagen for at begi sig ud i den tætte trafik og bane sig vej hjem inden solnedgangen og fastebruddet. Umiddelbart før og efter, at der via moské minareterne kaldes til aftenbøn, og fasten således kan brydes, forvandles den støjende og tætbefolkede storby til det uigenkendelige, og der falder ro over de ellers larmende gader, som nærmest bliver mennesketomme og bilfrie.
De få fastende, der ikke når hjem i tide og stadig befinder sig i Cairos gader, når byens titusinder moskéer kalder til fastebrud, kan være heldige og finde unge mænd, der står ved lyskryds og gadehjørner og uddeler vand og dadler, så de stadigt fastende kan dulme sult og tørst, indtil de når hjem. Ifølge de religiøse skrifter brød Profeten sin faste ved at spise en dadel, og der er derfor tradition for at gøre det på samme måde i dag.
