Ramadan i Cairo

Bygningsfacader og moskéer pyntes med de karakteristiske ramadanudsmykninger.

Det er ramadanmåned, og det både ses og mærkes i Cairos gadebillede. At være i denne millionby under ramadanen er på mange måder en unik oplevelse. Ofte støder man på folk i andre arabiske lande, som drømmer om at opleve byen under ramadanen, mens andre der har prøvet det, fortæller at ramadanatmosfæren i Cairo ikke kan sammenlignes med nogen anden arabisk by. I Cairo gennemsyrer fejringen af den hellige måned nemlig alle livets aspekter.

 

Allerede før måneden starter, simrer byen af forventningsglæde og forberedelser. Gader og stræder pyntes med farvede lyskæder og de traditionelle ramadan lygter, fawanis ramadan, hvilket lægger et hyggeligt og festligt skær over byen. I dagene umiddelbart før påbegyndelsen af måneden, stiger forbruget drastisk, da der købes ind til de store familie Iftar (fastebrud), der finder sted i månedens første dage. De afløses siden hen af fastebrud både udenfor og indenfor hjemmet i selskab med venner og bekendte. For mange egyptere er ramadanen en økonomisk belastning, og specielt i år, hvor ramadanen er faldet sammen med skolestarten - som i sig selv belaster mange familier – har mange beklaget sig. Dette i en sådan grad, at det inden ramadanen blev diskuteret, hvorvidt det ville være muligt at udskyde skolestarten  i en uge eller to – uden at det dog i sidste ende blev sådan. Egypternes glæde over månedens kommen formår alligevel på overraskende vis at overskygge de økonomiske kvaler, der følger med.     

 

Allerede om morgenen, når alle er på vej på arbejde, mærker man, at det er ramadan. Den arabiske pop musik, der normalt plejer at blæse ud af bilerne, skiftes under ramadanen ud med koran recitationer og religiøse prædikener. Mange egyptere bruger måneden til fordybelse og øget spiritualitet og forsøger på forskellige vis at tilnærme sig Gud – ikke mindst gennem velgørenhed. De mest religiøse vælger under ramadanen at læse hele koranen, og oftere end ellers ser man folk i busser og taxaer, der med hviskende stemme recitere koranen for sig selv.  

 

Arbejdsdagen mærkes i høj grad af, at det er ramadan. Mange møder på arbejde senere end normalt og går tidligere, end de ellers ville. I år, hvor fasten brydes ved sekstiden, forlader de fleste deres arbejdsplads allerede tidligt på eftermiddagen for at begi sig ud i den tætte trafik og bane sig vej hjem inden solnedgangen og fastebruddet. Umiddelbart før og efter, at der via moské minareterne kaldes til aftenbøn, og fasten således kan brydes, forvandles den støjende og tætbefolkede storby til det uigenkendelige, og der falder ro over de ellers larmende gader, som nærmest bliver mennesketomme og bilfrie.

 

De få fastende, der ikke når hjem i tide og stadig befinder sig i Cairos gader, når byens titusinder moskéer kalder til fastebrud, kan være heldige og finde unge mænd, der står ved lyskryds og gadehjørner og uddeler vand og dadler, så de stadigt fastende kan dulme sult og tørst, indtil de når hjem. Ifølge de religiøse skrifter brød Profeten sin faste ved at spise en dadel, og der er derfor tradition for at gøre det på samme måde i dag.

 

 

Aftenbøn i en af Cairos mange moskéer

Ramadanen er for mange ikke blot fastens men også velgørenhedens måned. og mange føler et stort  behov for gøre noget godt for de fattige, de forældreløse og de syge under ramadanen. Mange moskéer arrangerer de såkaldte mawa’id rahman ”nådsensborde” som afholdes i det fri, og hvor fastende (som oftest fattige) kan få et fastebrudsmåltid, som finansieres gennem sadaqat (almisser) betalt af de bedre stillede.

 

For mange egyptere er ramadanen en kærkommen lejlighed til at samle familien omkring et fælles måltid, hvilket kan være svært i det daglige. Sociale sammenkomster og besøg hos venner og bekendte stiger under ramadanen, og der er tradition for, at man tager kontakt til gamle venner og bekendte, som man måske ikke har haft mulighed for at se gennem længere tid.

 

Det er specielt efter fastebruddet, når der igen kommer liv og larm i Cairos gader, at den unikke cairenske ramadanstemning giver sig til kende.  Der er mange forskellige måder, hvorpå cairenerne tilbringer de lange ramadan aftener. Mange er oppe til langt ud på natten for at nå at spise endnu et måltid, suhur, før solopgang, hvor endnu en dags faste begynder. De mest religiøse begynder aftenen ved at tage i moskéen for at bede salat el tarawih  (specielle bønner der bedes under ramadanen). Efter salat el tarawih er der som regel fest og fornøjelse på programmet.

 

Nogle vælger at tilbringe aftenen foran fjernsynet, som under ramadanen tilbyder et overdådigt underholdningsprogram (læs mere). Andre begiver sig ud til de mange kulturalle arrangementer, der er at finde under ramadanen. Som det er tilfældet med så meget i Egypten, afhænger det meget af socialklasse, hvordan man tilbringer aftenerne, men alle har mulighed for at få en fornøjelig og hyggelig aften, også de med begrænsede midler. Overklassen og middelklassen benytter sig gerne af de mange Kheyam ramadaniya, der opslås ved de større hoteller og restauranter, og som ofte har form af store farverige telte, hvor traditionelt klædte tjenere blandt andet serverer dadel og abrikosdrikke og søde kager til gæsterne, alt i mens at gæsterne lytter til religiøse viser og folkemusik.

 

De mindre velstillede hygger sig ved større åbne pladser, for eksempel  ved den kendte og meget folkelige plads foran den store Al Hussein moské i al-Azhar kvarteret. Her spiser og drikker de, mens de lytter til musik og ser på gadeoptræden i skæret af ramadan lygter og farverige blinkende lys. 

 

I en måned om året lykkes det egypterne at tilsidesætte hverdagens jag og ræs, og lade livets problemer glide lidt i baggrund. Selvom ramadanen i stigende grad kommercialiseres, på samme vis som det sker med julen i vesten, så er det dog fortsat en måned, hvor der er fokus på religiøs fordybelse, velgørenhed og socialt samvær. Dette skaber den unikke ramadanatmosfære som egypterne længes efter år efter år. 
 

Maria Fahmy